Paragliderklubben Vingesus er en klub under DHPU (Dansk Paraglider og Hanglider Union) og DIF (Dansk Idræts Forbund). Klubben er endvidere godkendt som forening af Vejle kommune.

Klubben konto nummer er: 1569 - 3211384999

Vi har elever der starter hele året, så er du interesseret, skal du blot kontakte klubbens instruktør.



Skræntflyvning:
Skræntflyvning kan udøves mange steder på Fyn og Jylland. Der kan nævnes Assens, Røjle Klint, Halk ved Haderslev, Hvidbjerg, Skive, Djursland, Hvidesande, Esbjerg og Husby. Når vejret er helt perfekt kører vi også til Løkken.

Optræk:

Når der ikke er vind nok til flyvning på landets skrænter, er det sagen med mulighed for optræk på en bane.Vi er på udkig efter en optræksbane i Vejle/Kolding området. Klubben har indkøbt et spil til brug ved optræk, så vi er klar så snart det lykkedes at finde et passende stykke jord.

Klubture:
Vi arrangerer klubture til udlandet 2 gange om året bla. i Påsken og sidst på sommeren i uge 35. Turene går bla. til Østrig, Italien, Spaninen eller Frankrig. Der vil også være mulighed for forlængede weekendture til evt. Harzen, hvor trin 2 elever kan få deres første introduktion til bjergflyvning.

Et godt kammeratskab:
Vi har et godt venskab med de andre danske klubber og et specielt godt sammenarbejde med den nordjyske paragliderklub PG-Nord. Vi laver optræk sammen og arrangere fælles klubture mm.

SMS-listen:
Vingesus har en sms liste, som fungerer sådan at man kan sende en sms ud til alle medlemmer i klubben, hvis det er flyvevejr. Man mødes så og kører sammen ud til den skrænt hvor vinden ser ud til at være som den skal være for at det er "flyvevejr" og vi paraglidere har et smil der går fra det ene øre til det andet!